Jebjerg Ældrecenter har en Venneforening og frivillige hjælpere.

 

Venneforeningen har en bestyrelse med Jette Johannesen som formand.

De planlægger og afholder aktiviteter for beboerne. Udover dette er de fleste også frivillige hjælpere.

 

Hvordan bliver du frivillig på plejehjemmet?

Din alder er underordnet, blot du er fyldt 18 år. Du behøver ikke at være medlem af en forening for at blive frivillig.

Du skal blot henvende dig til Jebjerg Ældrecenter.

 

Hvad vil det sige at være frivillig?

Overordnet kan man sige, at frivilligt arbejde er af almenmenneskelig og social karakter. Frivillige skal ikke løse pleje – og behandlingsopgaver.

Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge, og hvilke opgaver du har lyst til at beskæftige dig med. Det er noget, vi sammen aftaler.

 

Opgaver du som frivillig kan udføre/ deltage i:

Mange beboere på plejehjem oplever eftermiddagene og weekenderne som lange.

Du kan være med til at arrangere og afholde aktiviteter, der skaber glæde og variation i dagligdagens rutiner.

Mulighederne er mange. I samarbejde med personalet og andre frivillige vurderes løbende, hvad der er behov for.

  • Hygge og samvær.

  • Højtlæsning.

  • Gåture.

  • Deltagelse til forskellige aktiviteter på centeret: Banko, bagning, kortspil, gymnastik, musik, sang m.m.

  • Ledsagelse til læge, sygehus o. lign.

 

Publiceret 28-08-2015